søndag den 21. juli 2013

Sådan gør du...

Internettet har alt.. undtaget en blog oprettet med henblik på at vejlede til at lave en kaffefilterlampe. - No worries, den kommer her ;o)
Jeg har længe ville lave en kaffefilterlampe.
- Men har simpelthen ikke kunne opstøve en DIY til hvordan man gjorde. Den der i sin tid lå på Ramasjang var væk, og ja.. så stod jeg der med alle mine talenter.
Men nu er den her, DIY til kaffefilterlampen. (Lyder næsten som en reklame på TV-shop ;o)). Jeg håber den er nogenlunde udførlig, så I kan bruge den til noget. - Ellers må i spørge :)
Du skal bruge:
1 rispapirlampe og en ledning med fatning i.
Omkring 800 kaffefiltre (Hellere for mange end for lidt)
Limpistol+lim
En pæn del tid og tålmodighed

Først ligges tingene frem. Skil evt. kaffefiltrene ad løbende i større bunker så du i skal gøre det hver eneste gang du skal lime et fast på selve lampen.

Fold et kaffefilter som en buket i hånden så der i bunden er plads til at sætte en klat lim med limpistolen



Jeg brugte en sprittusch til at danne bunden, hvor limen skal på. På den måde kan du holde fast i bunden af tuschen imens du putter en klat lim på bunden af filteret (der hvor den røde pil peger på) uden at brænde fingrene. Samtidig kan du nu med tuschen sætte filterets bund med limen på fast på rislampen og give den et let tryk så den sidder ordenligt fast uden at komme til at krølle filteret. Du kan også bare vælge at folde filteret med fingrene, putte lim på bunden og sætte den fast bagefter. Jeg erfarede bare, at det var svært at trykke den ordenligt fast på lampeskærmen så limen bandt ordenligt til rispapiret uden brug af tuschen.


 Så fortsætter du bare med at sætte filtrene fast. De skal sidde tæt på at give den der lækre overflade den får til sidst.

Jeg havde den liggende så længe jeg var igang med første halvdel af lampen.

Den anden halvdel skal laves. Dette kræver at du hænger lampen op sådan at de påsatte kaffefiltre ikke bliver krøllet og ødelagte. Jeg hang den i en elastik ned fra vores gardinstang, på den måde kunne jeg stadigt have kaffefiltre og limpistol liggende på bordet ved siden af :)

Og så er den DONE! Smuk, lækker og hjemmelavet lampe!

Her kan man lidt bedre se overfladen.
 Rigtig god arbejdslyst - det er på ingen måde svært. Det tager bare tid... og tålmodighed ;o)

//Sille